Kurser på Skærlund 2017

 

Se folder med de spændende kurser på Skærlund, klik på linket Skærlund kurser 2017

 

Om Skærlund

På Gallogården "Skærlund" i Thy afholdes højskolelignende ugekurser i sommermånederne og efterårsferien.

Kurserne henvender sig specielt til mennesker med psykiske lidelser/problemer, og undervisningen viser hensyn til den enkelte elev. Hvert hold har 6 deltagere.

Vi udbyder kreative fag, og der kræves ikke særlige faglige forudsætninger; blot lyst til at engagere sig i de kreative aktiviteter og opleve den hjælp til selvhjælp, som aktiviteten igangsætter.

 

Skærlund-Kursernes lovgrundlag er Folkeoplysningsloven. Ifølge den skal der afsættes og bruges 10% af de tildelte midler til debatskabende emner. Arrangementerne annonceres i de lokale aviser.

 

Skolekredsen: Alle med interesse for Skærlund Skolegruppes arbejde kan optages i medlemskredsen. Et årsmedlemsskab koster 25 kr. Nærmere oplysning på Gallo Skolens kontor.

 

Indkvartering: Deltagerne indkvarteres 2, 3, 4 eller 6 personer sammen. Medbring sovepose eller sengelinned samt håndklæder. Der er dyner og hovedpuder på værelserne.

 

Praktiske gøremål: Alle hjælper til med indkøb, madlavning, opvask m.v.

 

Økonomi: Kursusprisen dækker kost, logi og undervisning – i alt 2.500 kr. Hertil er der for hvert kursus et beløb til dækning af materialer på kr. 350.

 

Transport: Deltagerne sørger selv for transport. 

 

Generelt for kurserne

Ankomst og indkvartering: Mandag ca. kl. 15:00 - 16:00, velkomst kl. 16:00

Adresse: Skærlund, Katholmvej 7, Hundborg, 7700 Thisted

Afrejse: Lørdag over middag

Undervisning: 40 timer pr. uge

 

 

Husorden:

  • For at alle kan få et godt ophold, er det nødvendigt at vise hensyn til hinanden.

  • Vi ved, at nogen bruger medicin, og da vi ikke ønsker, at spiritus skal være et problem, nydes der kun øl og vin til afslutningsmiddagen.

  • Vi ved, at rygning kan være et problem, så vi beder rygerne om at vise hensyn og kun ryge på de anviste steder.

  • Vi ved, at det er vigtigt med hvile, så vis hensyn i middagspauser og efter kl. 23:00.

  

 

Yderligere information og tilmelding:

Gallo Skolen

Blåmunkevej 6, 8240 Risskov

Tlf. 86 17 51 98

Kontortid: mandag - fredag kl. 9:00 - 15:00

Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.