Gå dig glad i skoven

risskov

Underviser: Pernille Overø

På dette hold vil vi gå tur ved strand og i skov. Vi medbringer termokande og holder kaffepause i skoven eller i Gallo Gartneriet.

Formålet med holdet er at have en lille gruppe, hvor vi sammen kommer afsted ud at gå, så kroppen får rørt sig lidt, hvilket ofte vækker glæde, og vi får hyggen ved at være sammen. Vi vil opleve årstidernes skiften, sanse naturens farver, dufte og stemninger.

I Japan har man et begreb, der kaldes ’skovbadning’. Det betyder at indtage skovens atmosfære for at øge sit velbefindende. Undersøgelser viser, at det at tilbringe tid i skoven sænker vores blodtryk, reducerer produktionen af stresshormoner og styrker immunsystemet.

Vi mødes i Galleri Birtha på Gallo Skolen. På dage, hvor det regner meget, tager vi bussen til væksthusene og oplever indendørs eksotisk natur.

Tidspunkt: Tirsdag kl. 12:00 – 14:30 (første gang tirsdag d. 21. august)

Se Holdoversigten